
søndag den 12. april 2009
Yatzy er blevet far!

tirsdag den 17. februar 2009
Spændende kurser og siden sidst...
LP og udstilling i Sorø
Så var vi igen, til endnu et hyggeligt arrangement i Border Collie klubben. Jeg nyder virkelig altid klubbens arrangementer, der er altid sådan en speciel stemning!
Nå, men jeg skulle starte med Vomba som nr. 1 ved 9-tiden. Sid gik fint 10, i dæk lå han vist og rodede en del rundt - han lå ihvertilfælde ikke sådan, da jeg forlod ham ..hmmm...det koster!
Hverken vomsen eller jeg var vist rigtig vågne til denne prøve. I fri ved fod glemte han at bla. stoppe sammen med mig flere gange, han var i det hele taget ikke særlig "skarp". Måske var mit fodarbejde heller ikke helt optimalt.
I indkald med stå og dæk var jeg stadig ikke vågen og brugte en dobbeltkommando ved 2. indkald - hvor dum dum dum kan man være og det værste var, jeg havde slet ikke lagt mærke til det, før dommeren sagde hvad han trak for. Jeg kunne ha bidt tungen af mig selv, for Vomsen var ved at være vågen og lavede sådan en flot øvelse..!!
Næste fejl jeg laver er, at at tabe apporten ved afslutning, så den rammer Vombas poter. Naturligt at han springer for livet og det koster selvfølgelig en forfærdelig masse point, både at den tabes og Vomba ikke holder pladssidningen - øvvv. Stakkels Vomse at han skulle følges med sådan en tåbelig fører, der ødelægger hans ellers gode prøve, ved at smide mindst 20 point væk!! Vi fik 270 point og blev 4. vinder. Måske skal vi satse på i det nye år, at begge er "skarpe" på samme tid, det har jo indimellem knebet gevaldigt for os ;-))
Yatzy i udstillingsringen klarede sig jo rigtig flot - han vandt åben klasse, og blev 2. bedste hanhund og fik sit første klubcert!! Og tænk jer, jeg handlede ham selv...hvad siger i så??
Yatzy skulle så til lydighed - meeennn skal vi ikke bare hoppe let og elegant over det og sige vi støttede arrangementet!! Her var hr. Yatzy Jensen's batterier simpelthen flade = nul koncentration!!
Yatzys belønning var, at få Ginger på besøg og de parrede sig første gang inden jeg havde fået overtøjet af - SÅDAN!! De to turdelduer hyggede sig rigtigt, dog var Ginger en meget ivrig pige og ville parres hele tiden. Stakkels Yatzy, han havde virkelig fået sin sag for! Selv mens han sov, prøvede hun..Meeen jeg faldt pladask for Gingers skønne væsen. Så ligevægtig, kær og opmærksom en hund, skal man lede længe efter - hun var en fornøjelse at passe i de 4 dage hun var her. Tak til familien Kew som betroede mig, deres lille øjesten! Jeg håber virkelig der kommer små YAGI hvalpe i påsken!
Vomba havde forladt huset og var taget på ferie hos Vicky, Peter, Zimba og Dooby. Den første meldinger lød på, at de 2 sheltier havde overmagten og Vomba blev vist moppet lidt (meget) :-)) Næste melding lød på, at Zimba havde fundet ud af, at Vomba trods alt, kunne bruges til noget og var en god løbe kammerart - øjjj hvor de elskede at løbe om kap!!
Dette billede taget af Vicky, siger vist alt!!

Tilbage til overskriften om de spændende lydighedskurser...
Jeg er simpelthen så heldig, at jeg skal opleve en masse spændene kurser i dette år !!!
- I marts skal jeg på weekendkursus med John Ekløf fra Sverige,
- I maj holder dygtige Åsa Erikson kursus i vores hundeklub
- I juni er jeg ved at arrangere, at der kommer der en utrolig dygtig pige fra Finland til Danmark og afholder kursus.
- I august skal jeg på et ugekursus med Anne Lise Ytreberg fra Norge
Alle disse kurser glæder jeg mig vildt meget til. Det sjove er faktisk, at det er forbløffende billigt at tage til f.eks Sverige at gå på kursus, hos de absolut dygtigste i Europa, i forhold til priserne i Danmark :-))
Så mon ikke Vomsen, Yatzy og jeg kan finde melodien sammen i år??
tirsdag den 27. januar 2009
Hjæælp vi er blevet tagged!!
Meeenn... *sss* var det bare søde Emmy, som syntes jeg skulle være med på en herlig lille spøg. Tak Emmy!!
Det går simpelthen, ud på:
1. at man skal åbne en filmappe på sin pc,
2. finder den 5. mappe og
3. åbner det 5. billede......derefter skal man lægge det på sin blog og beskrive det.
Når det er gjort skal man "tagge" (skrive til) 5 andre bloggere. En herlig lille spøg, som vistnok er opstået i USA, så her er mit billede nr. 5, fra den 5. mappe i filen "Hundebilleder"
Heldigvis var billedet et af mine ynglingsbilleder taget af min ynglingsfotograf Vicky Bjerring - gisp og gru hvis det havde været et af mine egne *gg*
Det er smukke Yatzy som poserer på billedet, som er taget for et lille års tid siden. Jeg elsker (også) at se ham i profil, jeg syntes han ser så elegant ud - nå det er nok de farvede briller jeg har på..bær lige over med mig...

Jeg har så valgt at "tagge", Lone Sommer , Martina fra Sverige , Åsa , Sofie og Karina
Jeg håber i vil være med :-))
mandag den 26. januar 2009
Vomba har næse for det...
I dag var det altså Dendi som var hittet, vi undrede os godt nok og jeg nævnte noget om hun nok snart kom i løbetid..Yatzy fik kun lov sporadisk at snuse til hende, men løb så videre..
Dette skulle så gerne snart bringe et kuld Dendi hvalpe til verdenen (altså ikke sammen med Vomba) ihh hvor bliver det spændende!!


fredag den 2. januar 2009
GODT NYTÅR!
lørdag den 1. november 2008
Lydighedsprøve på Bornholm!
Men planer er jo for til at blive ændret :-) Altså ..jeg duer ikke bare til at kikke på LP,det er ligesom en gammel cirkushest! Jeg fik mulighed for at melde Yatzy til i klasse 3 om lørdagen..mest af nysgerrighed for at se, hvorlangt vi var kommet. Jeg var klar over , der var øvelser vi slet ikke var klar til eller har sat sammen endnu.
Fællesdæk gik super 10 (ingen rul, juppiii, jeg frygtede 4 minutters rullen rundt på banen)
Fællessit desværre 0 , da han begyndte at klø sig idet jeg gik væk - ellers en sikker øvelse troede jeg.
Fri ved fod gik "sjovt" god kontakt, men han syntes altså igen, at skridt øv. foregår for langsomt..8
Stillingsskift, tja det vidste jeg han ikke var klar til på den afstand ,han går imod mig efter 1. pos. 0
Dirrigeret apport, 9,5 YES.. vi har kun prøvet få gange, at få nogen til at lægge dem ud for mig, men det var åbenbart ikke noget problem?
Springapp. 8, han skulle lige have lidt hjælp, da han var på vej udenom springet
Stå, sid dæk, 7,5 mister stå pos.. hmmm..det var jeg ikke lige forberedt på og så flagrede han lidt.
Indkald med stå: tripper lidt i stå 9
Fremsending 10 - DET kan han bare!
Næseprøve 9, han tygger lidt
Helhed 9.
Ialt fik vi 198,5 og 3. pr. med 0 i 2 øvelser, det var jeg egentlig helt godt tilfreds med. Der mangler endnu noget afpudsning i øvelserne, det skal vi bruge vinteren på!!
Om søndagen prøvede jeg så igen..lad mig sige det med det samme - det var ikke vores dag, så jeg springer let og elegant over referatet!
Billeder fra et dejligt besøg på Bornholm
søndag den 12. oktober 2008
Ann DeRizzio kursus
d. 7/10 var jeg på et herligt kursus med Ann DeRizzio arrangeret af DKK. Kursets overskrift "var inspiration til lydighed". Ann er fra England og er HTM- og lydighedsdommer, adfærdsbehandler m.v. Hun er selv aktiv i hundesporten på meget højt niveau.
En begejstret Ann og koncentrerede deltagere.
Jeg nød virkelig at arbejde med Yatzy hele dagen og for en gangs skyld, ikke være den som underviste :-)
Vi startede med, at arbejde indendørs i DKK's kursuslokale om formiddagen, hvor der blev trænet, fri ved fod, apport, leg, fællesdæk. Ann gav herefter feedback til hver enkelt om hvad der var godt og gode ideer til hvad man skulle arbejde videre med, for at få det optimale samarbejde. En af Ann's forcer var, hun var rigtig god til at "se" samspillet mellem hund og ejer. Det er lige det, som efter min mening, skiller en god træner fra en dårlig! Det nytter ikke noget hvis hunden kan øvelserne og samspillet ikke er i orden. Det holder bare ikke i længden!
Anja leger vildt....Der trænes apport
Om eftermiddagen gik vi udendørs og arbejdede på fremsending, hurtig stop, fri ved fod og spring.
Yatzy træner springapport Der trænes fri ved fod med forstyrrelser
Der var ikke så meget nyt for mig, i måden at træne øvelserne på, så der fik jeg ikke så meget med hjem. Men det er altid spændende at se og lytte til de råd andre kursister får og se den måde de blomstrer op på når tingene lykkedes og får en masse aha oplevelser - dejligt!!..
Jeg kunne dog ha' ønsket mig, at der havde været mere tid til at give hver enkelt nogle flere træningstips, men da kurset var en inspirationsdag til LP-træningen..sååå må jeg nok vente og håbe på, hun kommer igen en anden gang :-) Jeg er helt sikket med, for hun er knageme dygtig!
Yatzy og jeg siger tak for en rigtig god dag, også til mine medkursister!
Foto: Ann, Emmy, Mette og Marianne.
tirsdag den 12. august 2008
Yatzy og hyrdning
http://galleri.vomba.dk/#home
lørdag den 2. august 2008
Sommer!!
Gåtur i skoven med Ulla og Berner pigerneBornholm
Efter VM i Sverige, tog jeg en tur til Bornholm sammen med Anne Nyquist - det er altid så hyggeligt at besøge vores venner derovre. Vi boede hos Ditte, Christian og lille Kimmie, som altid bare er så gæstfrie og dejlige at besøge.

Sommerklipning af Gila
Lørdag skulle jeg dømme ved Kreds 8's lydighedsprøve og søndag skulle jeg udstille Yatzy. Det var en meget hyggelig og velorganiseret prøve, med en rigtig god stemning omkring ringen. Det er dejligt at se den interesse der er indenfor lydighed derover og hvor fantastisk dygtige de er blevet!
Søndag skulle vi så til udstilling - Yatzy og jeg har stadig en lille kontrovers om, hvorvidt man må have halen oppe i udstillingsringen eller ikke!.. så jeg spurgte Anne om hun ville vise ham. Han gør det nemlig ikke med andre.. hmmm..det siger måske mere noget om mig, og mine evner som handler?? Anne og Yatzy samarbejdede super flot i ringen og Yatzy blev bedste han, fik sit andet certifikat og blev bedst i racen!! Jipppiii - jeg var bare SÅ glad!
Ingen fest uden Kåre (som Vicky Bjerring engang har sagt) sørme så, om han ikke også dukkede op på Bornholm og fulgte interesseret med i Yatzy's bedrifter :-))

En glad ejer og handler!
Nu var det så bare at vente på store ring..Vi var ikke i tidnød, da vores færgeafgang kl. 17 var udskudt til kl. 19 pga. motorproblemer - det skulle senere vise sig at blive en sej kamp. Vi benyttede ventetiden med at tage ud og spise frokost på det nærliggende røgeri, sammen med Anette og Carsten, Erik og Ingelise samt Ditte, Christian og Kimmie. Ikke dumt at bedrive ventetid på en sådan måde :-))

Jeg imellemtiden havde så fået en SMS om at færgeafgangen var rykket til kl. 22 - øjjj- gab- der var total kaos omkring færgen - 1 time tog det at checke ind, færgen sejlede kun på halv kraft, derfor længre overfart og vi landede godt trætte i Nærum kl. 02.00!! Stakkels Anne som skulle op på arbejdet dagen efter!
Alt i alt en super deeejlig weekend i godt selskab!!
onsdag den 16. juli 2008
Verdensudstilling og lydighed i Stockholm
Onsdag aften mødtes vi alle på landsholdets hotel, for at planlægge torsdagens træning i hallen. Desværre måtte Jan, vores nye landsholdleder melde afbud på grund af sygdom - ærgerligt han ikke kom til at få denne store oplevelse! I stedet tog Erling Olsen og Mads Møller over, som vores landsholdsledere.
Træning, dyrlægekontrol og åbningscermoni.
Træningen i hallen torsdag forløb fint, vi havde fordelt os i hold á 2 x 2 og 1 x 3. Vi havde ligeledes aftalt på forhånd, hvem som skulle hjælpe hvem og hvilke øvelser vi ville træne. Hver person har 4 min på banen dvs. at holdene med 2 af gangen på banen, har så 8 minutter til at træne. Det lyder ikke umiddelbart af meget, men når det gøres effektivt og veltilrettelagt er det rigeligt. Det er utrolig vigtig med en diciplineret "team sprit" under træningen, så alle får en god start og får trænet det som der er behov for.
Vi kendte ikke dennegang banen's opbygning på forhånd, hvilket kan være en stor fordel, når man lægger felt m.v. ud. Vi måtte tage chancen og lagde 2 felter ud, hvor vi mente de ville ligge til konkurrencen. Underlaget som bestod af en form for kunstgræs var bare perfekte forhold.
Vombas træning gik super, sammen med vores hjælper Birgitte. Vi trænede felt, springapport og næseprøve, med den begrundelse at Vomba fik mulighed for at løbe stærkt på underlaget og lige vænne sig til det. Springapport fordi han var begyndt at gø under træningen og samtidig afprøve metalapporten, samt næseprøve vænne sig til at se billedet på gulvet og igen opsamle på underlaget. Der er rigtig mange overvejelser man skal gøre sig, når man vælger sine øvelser ud. Der er ikke tid til mange korrektioner, så øvelsen skal være succes første gang. Øvelserne skal jo gerne være på plads inden man tager hjemmefra :-) Det var meget forskelligt, hvordan de andre lande udnyttede deres træning og hvordan de trænede - meget lærerigt at se på!
Næste punkt på dagsordenen var veterinærkontrol. Den var meget grundig - hunden blev gennemgået overalt, alle led, poter m.v. blev checket og til sidst en løbetur (som i en udstillingsring) Det var meget betryggende, at alle var så grundigt undersøgt.
Sidste indlæg på dagen var så åbningsceromonien! Wooow det er altid noget særligt og giver mig gåsehud - tænk at være med til dette her og jeg måtte nive mig lidt i armen! Flot og festligt ser det ud med alle landenes faner foran holdene, når de bliver præsenteret og linet op! Svensk folkemusik underholdte under indmarchen og alle de svenske officials bar nationaldragter! Flot flot flot!!
Øvelsernes rækkefølge
Efter åbningscermonien var der landsholdledermøde, hvor rækkefølgen af øvelserne blev bekendtgjort. Dommerne havde valgt en meget spændende rækkefølge, hvor fælles sid var den sidste øvelse på dagen! Kan vovserne sitte efter en lang dag i hallen, hvor der startes kl. 8 og konkurrencen slutter ved 17-18 tiden ?? Det var vildt spændende..!
Øvelserne blev afviklet i denne rækkefølge:
Fælles dæk,
Stillingsskift,( sit, stå, dæk, stå, sit dæk)
Fremsending
Stå, sid dæk under gang,
Indkald med stå og dæk,
Næseprøve,
Springapport,
Fri ved fod,
Apport,
Fælles sid
At mixe hurtige øvelser med rolige øvelser er jo absolut også en udfordring for mange hunde - absolut et VM værdigt - en meget spændende rækkefølge, men også svær og samtidig forfriskende!
Denne dag skulle 3 fra vores hold i ilden. Vi havde igen aftalt at have en "oppasser" fra holdet den dag man skal på. Personen skal hjælpe deltageren med coaching, opvarmning, opbakning, informere om tid til man skal på o.s.v. og hvad der nu ellers behøves, inden man skal på og ligeledes når man kommer ud. Man står altså til fuld rådighed for deltageren. Dette er et utroligt vigtigt "job" som jeg mener der fremover er gode udviklingsmuligheder for indenfor.
Mads Møller og Haley skulle op som nummer 4 - og hvilket program at lægge ud med!!!! Puha der var sørme ikke meget at sætte en finger på, af hvad jeg så, da jeg skulle varme Vomba op - vi skulle starte straks efter Mads. Flot flot flot program af Mads og Haley som holdt hele konkurrencen igennem - nøøj hvor var det nervepirrende!!
Hvordan gik det så Vomba?
Vomba og jeg fik en noget rodet start lige inden jeg skulle ind. Men jeg gjorde mit bedste for at fokusere på opgaven og lægge det bag mig.
Stillingsskift:
Vomba holder ikke 2. pos, får en ex. kom og jeg misforstår en af skiltene og redder den, med flaksende arme i sidste øjeblik, inden Vomba har indtaget pos. Stakkels Vomba jeg gjorde det sørme ikke nemt for ham :-) - dommerne mener helt sikkert jeg laver en ex. kom. hvilket er helt forståeligt :-) vi fik 6,5, 5,0, 5,5 total 5,50 - lidt øv.. da det er en af vores bedste øvelser..
Felt:
Fint udløb til kegle og til felt - han står lidt udenfor feltet og dirrigerers ind med en ex. kom, flagrer en anelse i fri ved fod momentet. Vi fik 7,0, 8,0, 7,5 total 7,50
Stå, sid dæk under gang:
Her er jeg ikke helt klar over hvad de trak for, måske nogle kropskommandoer i vendinger?? 6,5, 6,5, 6,0 ialt 6,33
Indkald med stå og dæk:
Fin øvelse og fine stop, men Vomba løber jo som han løber *gg* det koster noget. 8,5, 8,0 9,0 ialt: 8,50
Næseprøve:
Han kunne godt løbe lidt hurtigere derud og går lige forbi den korrekte hvorefter han hurtigt vender om og samler op. 8,0, 8,0, 8,0 totalt: 8,0
Springapport:
Jubiii uden gø! Også en ok øvelse, lidt hurtigere optag ønskeligt - men så er chancen for at gø også større, så jeg var helt tilfreds.8,5, 8,0, 9,0 total: 8,5
Fri ved fod:
Ikke vores bedste preformance - han gik, men var uengageret og hænger lidt i den sidste del af programmet. 7,0, 6,5, 6,5 total 6,67
Apport:
Kedeligt lallende udløb til kegle, stopper på kanten af 2 meter linien omkring keglen, men heldigvis var den godt afmærket, så jeg kunne se at han var indenfor. Resten var ok. 8,5, 7,0, 7,5 total 7,67
Fælles sid: super 10,0, 10,0, 10,0 total 10,0
Fælles dæk: 10,0, 10,0, 10,0 total 10,0
Vi fik totalt 247,5 og en 2. præmie (1. præmie ved 256,0) hvilket jeg er rigtig glad for - men der er plads til forbedringer *smil*
Alt i alt
Prøvelederene var super professionelle og nemme at følge. Det kneb dog noget at høre hvad der blev sagt under fri ved fod, da der blev sagt en del meddelelser i højtalerne, under vores øvelse. Hver time klokken "hel" kom der informationer ud og en ny øvelse blev ikke sat i gang, før de var færdige med at annoncerere i højtalerne - det var en rigtig god ide !
Selve konkurrencen var fantastisk godt tilrettelagt - der er ikke en finger at sætte på hverken forhold, service eller andet. Ved indgangen hvor der stod 100 km kø hverdag, stod der officials til at genne os lydighedsdeltagere uden om køen, så vi kunne nå vores konkurrence i ro og mag.
Alt i alt 10 stjerner ud af 10 for det flotte arrangement af Sverige!!
At vi så også fik en verdensmester med hjem var jo HELT fantastisk, og gjorde oplevelsen endnu mere utrolig og se Mads og Haley blive hyldet i store ring - var bare STORT!!
lidt billeder kan ses her: http://galleri.vomba.dk/#home



