onsdag den 9. maj 2012

Velkommen til Lionheart Doseeme aka See Me

Efter langs tids søgen, fandt jeg endelig min kommende hvalp hos Kennel Lionheart v/ Rolf og Madeleine Franck i Tyskland. Den 9. marts 2012 blev han endelig født i et kuld på 6 hvalpe.  4 tæver og 2 drenge, jeg var intet mindre end lykkelig da den første dreng kom til verdenen og endnu mere da nummer 2 kom, så var der lidt at vælge imellem ;-)

Foto: Madeleine Franck

Hvalpene har fået en fantastisk opvækst og prægning i de første 8 uger, børn, hunde, omgivelser, stimulering etc. jeg kunne simpelthen ikke ønske mig det bedre. Stor tak til Rolf og Madeleine for det store arbejde i har lagt i, at kunne aflevere de skønneste velsocialiserede hvalpe!!!

Foto: Madeleine Franck

Endelig blev det d. 4. maj hvor vi kunne hente prinsen hjem. Han tog den lange rejse i stiv pote og syntes det var helt ok at sidde på skødet af- og kravle rundt på Susanne Jervin hele vejen ;-)
Turen på færgen var en fest og han var helt upåvirket af mærkeligt underlag og kompressore som larmede... han er en super sej lille hvalp, med en kæmpe selvtillid og gå på mod!

Han indvaderede hjemmet fuldstændig som han altid havde været her, ingen piben eller uro den første nat. Jeg var vågen rigtig mange gange for at se om alt nu var vel, men lillemanden sov sødeligt!

Vomba og Yatzy syntes ikke det er en vanvittig god ide jeg har fået - de ignorerer ham totalt ;-)) See Me respekterer dem fint, men man skal jo naturligvis lige prøve om man kan få dem til at lege ;-)
Jeg har 3 ugers ferie til at lære See Me at kende i og få en masse oplevelser sammen.

Jeg vi i den kommende tid fortælle lidt om hvad vi oplever, træner, udfordringer med en lille hvalp m.v. så kig forbi bloggen ;-))

3 kommentarer:

Helle sagde ...

Tillykke med ham, han ser skøn ud!
Glæder mig til at følge med i hvalpeudfordringerne eller nærmere hvalpestregerne på bloggen :-)

Gyldenkærne Border Collies sagde ...

Stort tillykke. Han ser dejlig fræk ud. Mange hilsner fra Vibeke

conni sagde ...

STORT TILLYKKE....glæder mig til at See Him :-))) Han lyder til at være en sej og fræk bavian :-)....Skulle han alligevel ikke have heddet Brian...:-))))