søndag den 20. januar 2008

Øv.. Yatzy har fået en flænge i poten..


Lørdag - så var det endelig hyrdetræning med Yatzy igen, men glæden blev desværre kort.

Han fik desværre en lille flænge i poten, så det lignede det Stockholmske blodbad! Jeg var først bekymret om det var en negl som var revet af.. men heldigvis var det "kun" en lille flænge. Efter lidt nødtørftig rensning, så kom han i bilen og det stoppede heldigvis blødningen.

I stedet fik Vomba så chancen for at hyrde lidt - ohhh han var i hopla! Han har faktisk ikke hyrdet i et års tid, da lydigheden har været højt prioriteret. At træne med ham igen, var super dejligt. Det tror jeg også han syntes! Han er nu så loyal, intens og dejlig at arbejde med på fårene. Åhhh hvor var det bare nemt!!!! Jeg fik helt lyst til at komme videre i hyrdningen med ham.. men TIDEN.. rækker desværre ikke til det. Og en helt anden ting er, at jeg syntes ikke at lydighed på det plan vi arbejder på og hyrdning er godt sammen. Han bliver en anelse for opmærksom på kommandoerne, hvilket ikke altid er godt i hyrdning.


Tilbage til Yatzy's pote. Så snart han gik rundt startede blodbadet igen..Da vi kom hjem blev poten badet og renset. Heldigvis så det ikke ud til at være så slemt, at vi skulle til dyrlægen. Jeg satte en sok på, for at beskytte poten lidt, jeg regnede ikke med han ville have den på.. men men han humpede fint rundt med den, uden at pille den af. Underligt at hunde kan være så forskellige. Hvis det havde været Vomba, var den straks blevet flået af og splittet ad til atomer!

Her til morgen støtter han fint og går næsten uden at humpe.



lørdag den 12. januar 2008

Hyrdetræningen i dag med Yatzy

Åhh hvor er jeg glad for at være startet igen med Yatzy. Han arbejder virkelig godt nu, det har hjulpet gevaldigt med en pause til at modnes. Fårene vi træner på , er nogle store rolige madammer, som ikke bare suser rundt når en hund kigger på dem.

I dag arbejdede vi på, at få ham til at blive bag fårene i drivningen (og IKKE løbe rundt og holde dem op imod mig) - det går allerede rigtig godt. Vi arbejdede også på noget balance omkring fangefold samt nogle småudløb. Det er den dejlig træt Yatzy jeg fik med hjem!! Jeg glæder mig allerede til næste uge!!

Ny blog

Ja, nu har jeg lavet en nu blog, jeg var lidt træt af, ikke at kunne finde ud af at integrere den gamle rigtigt i min hjemmeside..

Jeg er ikke helt færdig med finpudsningen - så kig tilbage!!

God fornøjelse!

MY dog Göteborg 3/1-08

Nu er jeg ved at være lidt ovenpå igen efter vores tur til Göteborg. Jeg blev desværre syg på turen og vi var på vej til at vende om mod Danmark torsdag morgen efter morgenmaden. Men nu er jeg ved at være ovenpå igen..

Mette, Choice og Maggie var vores dejlige rejse kammarter igen! Det er nu altid så hyggeligt og vovserne har det så fint sammen. Vi ankom til Scandic hotel onsdag aften, dejligt hotel og man må gerne have hunde med, uden ekstra beregning!

Torsdag morgen kl. 8 var der lodtrækning i Eliteklassen, der var vist 28 tilmeldt, men der mødte ”kun” 22 starter op fra hhv. Danmark, Sverige og Norge. Vomba fik start nr. 15, det passede fint, så kunne jeg nå at udstille Yatzy i mellemtiden og se lidt på programmet.
Banen var belagt med et skønt tæppe. Rundt omkring stod en masse søjler som godt kunne være forstyrrende, (en rigtig god træning). Alle markeringer var lavet med et tydeligt lag savsmuld, dette forvirrede dog mange af hundene.
Generelt var jeg meget godt tilfreds med Vomba’s program, desværre var der et par misforståelser, som kostede en del point. Men det vigtigste for mig var, at han var glad og tændt og det vi havde trænet på mellem jul og nytår, virkede – og det gjorde det!! Fri ved fod programmet var med en masse vendinger. Her har han indimellem gået lidt død, men det havde vi heldigvis trænet meget på – så det fungerede rigtig fint. Tak til Mette for at filme, det var lærerigt at se efterfølgende. Du kan se pointene her.

Dommerens bedømmelser syntes jeg var meget fair, selvom det var lidt anderledes end man dømmer i DK. Det er jo altid lidt spændende at se hvad de lægger vægt på. Denne dommer ville meget gerne se meget hurtige og præcise plads sidninger/afslutninger. Ellers var uens hastighed, dirigering i øvelserne ikke så vigtigt for ham, bare hunden arbejdede efter hensigten.

Udstilling
Yatzy var tilmeldt udstilling i åben klasse. Her var min udfordring at holde hans hale nede..det gik nu rimeligt - det er set værre.. *gggg* Han vandt åben klasse og skulle så konkurrere om bedste han. Her var konkurrencen hård. En dejlig han, Troy, fra Kennel Story Goes ,(som bor i Sverige) og danske Milan var vores konkurrenter.. Dommeren valgte Troy som den bedste han og Milan nr. 2 og Yatzy nr. 3. Stort tillykke til Frida og Troy !!Flot flot Flot!!
Mette og Maggie gjorde det rigtig fint ! Maggie blev bedste tæve og bedst i modsat køn og fik sit første CACIB!! BRAVO hvor var det dejligt for jer..

Tak til Mette og vovser for en dejlig tur og tak til Mette for din hjælp med vovserne da jeg indimellem var noget underdrejet