mandag den 12. september 2011

Vomba er blevet Rally Champion!!

At få en Champion er altid noget særligt, uanset hvor mange gange man prøver det!
Vomba blev Rally Champion d. 11. september i Spanielklubben og med Susanne Jervin ved sin side. Så flot en præstation Susanne, jeg er så stolt af jer!!!

Det er Vombas 16. titel og deraf er 7 Champion titler fordelt på Lydighed, Udstilling og Rally - han er en alsidig herre på nu 9 år!!

Rally startede vi bare lidt for sjov, da Vomba ikke kunne lave lydighed på elite niveau mere. Første gang d. 19/2-2011 gik opdrætter Lone Sommer op med ham og scorede max 100 point i begynder klassen!! Det gav mig blod på tanden og da Vomba elsker rally, måtte vi forsøge os i næste klasse. At han er udstyret med en tumpe af en fører, som ofte farer vild på banen, er ikke hans fejl - han har nemlig ikke lavet en eneste fejl!

8 prøver skulle der til, før han blev champion.  1 x i begynder klasse, 3  i øvet klasse og 4 x i ekspertklasse (deraf 2 gange med 100 point)
Det er sørme gået alt for stærkt - jeg er først ved at lære det nu ;-)

Nu må vi så øve os i championklassen, det bliver noget at en udfordring, som jeg glæder mig til!

lørdag den 16. april 2011

Træningen i DCH idag, når skidt kan bruges til noget godt!

Så har jeg været til træning i DCH igen! Denne gang en super undervisning i spor. Det er virkelig nogle kompetente intruktørere og absolut deres spidskompetence! En helt vidunderlig træningseance, som jeg blev temmelig glad i låget af!
Hvis jeg skulle føre træningsblog og give point efter hvordan det gik, så var vi på -10 ud af + 10 mulige. Hvorfor så være glad når det ikke gik særlig godt?

Jo, i hundetræning er det bl.a. med at finde ud af hvor ens svage punkter er og så have fokus på det. Så jeg er super glad når jeg opdager, et kæmpe mega svagt punkt i min sportræning med vovserne! Dumme dumme mig...Donk donk donk... jeg banker lige hovedet ind i væggen!

Vi har jo i længere tid gået spor i skoven 2-3 gange om ugen. Vovserne er blevet bedre og bedre, kunne gå rigtig lange (op til 1000 skridt) snørklede spor og uden hjælp på sporet. Så jeg var fuld af fortrøstning da træningen idag skulle være spor - det troede jeg de var gode til ;-) He he ..jeg blev klogere..

Spor arealet var en åben mark super flotte forhold og godt underlag. Ehhhh.. vi har vist aldrig gået på en mark før..Nå, men det mente jeg da ikke var noget problem, når de kunne i skoven! Glad i min tro, lagde jeg et godt langt nemt spor på ca. 200 skridt uden knæk, til at starte op med.

Yatzy blev taget ud efter noget tid og vi gik igang. Normalt skriger han på vej til sporet, men her var det duftene i jorden som var det spændende, den ændring tænkte jeg ikke lige over.
Tænk jer, han masede og mosede rundt og så slet ikke ud til at vide, hvad vi skulle lave. Han fangede sporet lidt nu og da, men zig-zaggede her og der. Efter halvdelen af sporet var han helt færdig. Jeg mistede hurtigt min illusion om, at han var sej til spor ;-) Vomba fik også et spor og her var det samme reaktion. det var dog lidt bedre, da sporet var noget kortere og flere godbidder i sporet. Men stadig med meget zig-zaggen i sporet.

Bagefter fik jeg en rigtig god snak med træneren om, de forskelle der er i, at træne i skov og på åben mark. Det er 2 helt forskellige ting og det var slet ikke så underligt, at de ikke var helt med på, hvad vi skulle lave.

De væsentligste forskelle er bl.a:
  • Jordbunden, i skoven er den altid fugtig og nemmere at afsætte færd
  • Vinden, er ikke så kraftig i skoven
  • Hundens læring - at have prøvet det før..
Se DET var en rigtig god læring for mig - vovserne har slet ikke nogen erfaring i at gå på marker og det er IKKE det samme! Så nu ved jeg hvad vi skal ud og træne her i påsken. Små korte spor på forskellige MARKER og underlag, så vi er klar til næste gangs DCH-træning!

På den måde, kan man vende en dårlig træning til noget rigtig godt - når man bare ved hvorfor! Det er da til at blive glad i låget af ikke?

I ønskes en rigtig god påske!

tirsdag den 22. marts 2011

Hvalpe i Finland

Så gik turen til Finland igen - måske skulle jeg overveje at købe et klippekort hos SAS?
Dennegang skulle jeg op og se Yatzy og Helgas 8 hvalpe på 7½ uge inden de flyttede hjemmefra, hos Kennel Maccabee. Jeg har heldigvis fået en masse billeder undervejs, men det er jo ikke helt det samme som at komme op og se dem. Jeg vil gerne selv danne mig en ide om, hvordan de er temperaments- og bygningsmæssigt.

Karin og Santa tog sig kærligt af Yatzy og Vomba igen, skønt at have en god veninde, der altid står klar!

Fredag morgen kørte jeg mod lufthavnen i god tid, da jeg de sidste par gange ikke har haft tid til at ose og få mig min ynglings Starbucks kaffe. Jeg havde chekket ind hjemmefra, så jeg skulle bare af med min bagage... ja "bare" det tog næsten 1 time og i security tog det også en time at komme igennem - SUK der røg min ose tid igen!

Jeg blev samlet op i lufthavnen af Ella og Sidney og afsted det gik til Nurmijärvi og se hvalpebørn.
8 pragtfulde hvalpe vovser tog imod os - nøøøj hvor var de skønne! 5 af hvalpene skulle flytte hjem til deres nye familier om lørdagen. I Finland må hvalpene flytte hjemmefra når de er 7 uger gamle.



Her er de ude i sneen


Jeg fik gennemgået deres hvalpetest som blev lavet, da de var 6½ uge gammle. Nøøøjjj jeg var stolt over deres reaktioner! Testen blev lavet af opdrætteren fra Kennel Tending. Han har en kæmpe erfaring i at se på hvalpes reaktioner, idet han i mange år har udvalgt hunde som handicaphunde. Det var mig en stor glæde, da han gav udtryk for, at det var et fantastisk kuld og med et kæmpe drive! Alle hvalpene scorede meget høje point i testen og 2 af dem næsten maximum! Heldigvis skal alle hvalpene til familier, hvor der bliver arbejdet med dem.



Heldigvis flytter denne smukke fyr "Suomi" til Danmark - det bliver skønt at følge ham!